Når du betaler kontingent i ØHK Hedensted, er du med til at støtte hele klubbens fællesskab og sikre gode rammer for både børn, unge og voksne håndboldspillere.
Kontingentet dækker blandt andet:
- Træning og kampe: Udgifter til halleje, dommere, bolde og andet træningsudstyr.
- Holdtilmelding og licenser: Gebyrer til DanskHåndbold for at deltage i turneringer.
- Trænere og ledere: Uddannelse, kurser og godtgørelser til vores engagerede trænere og holdledere.
- Klubtøj: Som spiller i ØHK Hedensted stiller vi et spillersæt bestående af 2 t-shirts, shorts og en hoodie til rådighed. Spiller du i en 2-årig periode, er tøjpakken din.
- Sociale arrangementer: Støtte til klubdage, stævner, juleafslutninger og andre fælles aktiviteter, der styrker sammenholdet i klubben.
Vi arbejder løbende for at give vores medlemmer mest muligt ud af kontingentet – både på og udenfor banen.
Tak fordi du er med til at støtte ØHK Hedensted og vores fællesskab omkring håndbolden 💙🤾♀️