Din rolle som forælder

Vi har brug for din hjælp som forældre

Uden frivillige hænder kan ØHK Hedensted ikke fungere.

Vores klub bygger på den store indsats, som trænere, holdledere, kampledere, hjælpere og bestyrelseyder hver eneste sæson. De bruger mange timer på at skabe en klub med gode rammer og stærke oplevelser for netop jeres børn. 

Derfor forventer vi også, at alle bidrager lidt tilbage – ud over det kontingent, der betales.

Der er mange praktiske opgaver forbundet med, at dit barns håndboldhold fungerer som et samlet hold og får den bedste oplevelse.


Træneren kan ikke stå med det hele alene, og derfor har vi brug for din hjælp.

Nedenfor finder du en række eksempler på opgaver, hvor holdets træner eller holdleder typisk har brug for støtte.

Fortæl gerne, hvor du kan give en hånd.

- Kørsel til/fra kamp

- Dommerbord

- Hjælp ved klubbens egne arrangementer og stævner

- Affaldsøer i kommunen der skal tømmes

- Indsatser ved fx Brag i hallen

- Vagter og andre opgaver v. Event Consult.

First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

DIN DELTAGELSE BETYDER, AT:

- Du bliver en aktiv del af dit barns håndboldliv – og dit barn bliver stolt af dit engagement

- Du får et bedre indblik i, hvordan dit barn trives både på banen og i fællesskabet

- Du får mulighed for at støtte dit barn og holdets kammerater idet gode fællesskab

- Du lærer dit barnsholdkammerater og deres familier at kende

Din indsats gør en reel forskel for klubben og dit barn. Derfor forventer vi, at forældre tilmelder sig de opgaver, som holdets leder sender ud. Frivillighed er en vigtig del af det at være medlem af ØHK Hedensted - og det er med til at skabe den klub, vi alle ønsker os. 

DE 10 FORÆLDREBUD 

DanskHåndbold har udarbejdet de 10 forældrebud. I ØHK Hedensted har vi en forventning om, at du som forældre respekterer og efterlever disse. Både for dit barns skyld, men også for klubbens og de frivillige ledere.

De 10 gode råd til hvordan du bedst støtter dit barns deltagelse i håndboldsporten:

1: Håndbold skal være sjovt for alle - både på og uden for banen.

2: Mød gerne op til træning og kamp - hvis dit barn ønsker det.

3: Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen - ikke kun DIT eget.

4: Bak op om arbejdet i foreningen - det bliver værdsat, også af dit barn

5: Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene - kritisér ikke hendes/hans afgørelser

6: Håndbold er en holdsport -holdkammeraterne er ikke ligeglade om dit barn kommer eller bliver væk

7: Respektér trænerens beslutninger - vær positiv og støttende

8: Giv opmuntringer i medgang og modgang - giv ikke kritik

9: Spørg om kampen var god og sjov - ikke kun om resultatet og antallet af scoringer

10: Det er DIT barn, der spiller håndbold - IKKE dig.